Optiker Ordbog 2. del

I anden del af vores Optiker Ordbog forklarer vi nærmere, hvilke former for bygningsfejl der findes, hvilken glasbelægning der afgiver hvilken effekt og hvad selvtonende glas er.

Bygningsfejl:

Under begrebet bygningsfejl sammenfattes flere former for øjen- og synsproblemer, som f.eks. nærsynethed, langsynethed, natteblindhed eller farveblindhed. For at kunne se knivskarpt skal alle bestanddele af øjenæblet, bestående af hornhinden, øjenhulen, iris, pupillen, linsen og nethinden, såvel som det geléfyldte glaslegeme, fungere perfekt.

Nærsynethed:

Nærsynethed er en bygningsfejl, hvor man ikke længere kan se ting, der befinder sig langt væk, skarpt. Dette udvikler sig oftest langsomt og ubemærket. Let nærsynethed med mindre end 0,5 dioptri gælder som normalt. Ved alle målinger der overgår denne, bør man få synshjælp i form af et par briller eller kontaktlinser.

Langsynethed:

Ved langsynethed forstår man de bygningsfejl, hvor man ikke længere kan se skarpt på ting der er i nærheden af én, men kun kan se dem utydeligt. Langsynethed udvikler sig hyppigst når man vokser og er genetisk arveligt. En yderligere form for langsynethed er gammelmandssyn (BLOGLINK PRESBYOPI), der gør sig bemærkbar fra det 35. livsår.

Synsstyrke:

Synsstyrken betegner evnen til, at se skarpt. Et godt syn er på ingen måde selvforståeligt. Til bestemmelse af synsstyrken anbefales en synstest hos en optiker eller en øjenlæge. Hvis der er tale om en bygningsfejl, skal de præcise korrektionsværdier bestemmes for, at kunne sikre et perfekt syn. Optikeren skal derfor skal altså bestemme den individuelle synsstyrke, samt afvigelsen fra idealstyrken.

Akkomodation:

Øjenlinsens evne til automatisk at kunne indstille sig til forskellige distancer, kalder  man akkomodation. Derved tilpasser øjet sig dynamisk til brydningskraften således, at genstande kan genkendes fra vekslende afstande. Ansvarlig for akkomodationsevnen er den fleksible øjenlinse, der kan ændre sin form ved hjælp af muskelkraft. Ciliarmusklen befinder sig på den foranliggende øjeninderside. Den er ringformet og holder zonulatrådene på øjenlinsen. Ved fokusering på genstande ved vekslende afstand deformerer linsen sig grundet spændningen af ciliarmusklen og den hermed forbundede, løsning af zonualtrådene. Dette medfører, at linsen deformeres og antager en kugleagtig form.

Dette er forudsætningen for, at fokusere på ting i nærheden (nærakkomodation). Akkomodationsevnen forringer sig med alderen, da den fastgør øjenlinsen. Genstande kan med tiden, ikke længere opfattes på nært hold, hvilket hører til den naturlige aldringsproces. Denne tilstand af gammelmandssyn kalder man presbyopi.

Brilletjek:

Hvis man gerne vil købe et nyt par briller, skal man være opmærksom på en række forhold, der kan måles i forbindelse med en synstest hos en optiker eller en øjenlæge. De formidlede værdier bliver hos en optiker ved et brilletjek eller af en øjenlæge indskrevet i den såkaldte brillerecept. Data og værdier bliver ved brilletjek, er delt imellem højre og venstre øje, eftersom en bygningsfejl i værdierne mellem det venstre og det højre øje, kan være forskellige.

Dioptri:

Måleneheden dioptri anvendes for, at beskrive hvor stærkt et brilleglas skal bryde lyset for, at korrigere en bygningsfejl. Eller enklere udtrykt: styrken i brilleglassene angives i dioptri. Ved brilletjek, som man får hos en en øjenlæge eller optiker grundet bygningsfejl, bliver dioptri-værdierne noteret. Positive dioptri-værdier værdier står for langsynethed og negative dioptri-værdier for nærsynethed.

Pupilafstand:

Pupilafstanden måler afstanden af pupillerne, til midten af næsen. Såvel den venstre, som også den højre enkelte pupilafstand måles adskilt fra hver af pupillerne, eftersom pupillerne ofte ikke sidder symmetrisk. Summen af begge disse måleværdier giver tilsammen den samlede pupilafstand.

UV-beskyttelse:

UV står for den usynlige ultraviolette stråling, der ved ethvert slags vejr virker på øjnene og på længere sigt kan beskadige dem. Med UV-beskyttelse 400 på brilleglassene bliver bælgelængderne under 400nm blokeret.

Antireflekssystem:

For at minimere forstyrrende lysrefleksioner påføres der på brilleglassenes grundglas, en antirefleksbelægning. Den specielle belægning kan påføres på såvel ydersiden, som indersiden.

Lotusbelægning:

Bladene på lotusplanten har fra naturens side en belægning, hvilken afviser snavs og vand. Derfor betegner man snavsafvisende overfladebehandling af brilleglassene også som lotusbelægning, hvilken medfører lotus effekten.

Selvtonende glas:

Et par briller med selvtonende glas, er briller til alle lysforhold. Lige meget om inden- eller udenfor, ved højlys dag eller i mørke – brilleglassene tilpasser sig, til lysforholdene og aflaster øjnene. En fordel ved de selvtonende og fototrope glas er, at brillerne ved forskellige lysforhold ikke behøver, at skiftes. Ved indfaldende solstråling farver glassene sig, af sig selv, mens glassene ved aftagende solstråling, atter bliver lysere.