De første briller blev lavet i Italien i slutningen af 1200-tallet, altså for godt 700 år siden. Her kan du læse, hvornår og hvor briller blev opfundet, hvad man brugte før, og hvordan brilletyperne har udviklet sig frem til i dag. Længere nede samler en tidslinje hele brillens historie.
Det vigtigste kort fortalt
- De første briller i verden blev lavet i Italien i slutningen af 1200-tallet. Hvem der opfandt dem, vides ikke.
- Forløberen var læsesten af bjergkrystal eller beryl, som man lagde på teksten. Ordet brille kommer også af beryl.
- De første briller var nittebriller uden stænger. Briller med stænger slog først igennem i 1700-tallet.
- Senere kom kontaktlinser, plaststel og plastglas til. I dag er briller også et modetilbehør.
Før brillen: lysets brydning og læsesten
I oldtiden fandtes der endnu ingen briller. Hvis man så dårligt, fik man læst op eller måtte leve med det. Antikke forfattere vidste dog allerede, at en glaskugle fyldt med vand får skrift til at se større ud. Den romerske lærde Plinius fortæller desuden, at kejser Nero fulgte gladiatorkampe gennem en smaragd. Om den grønne sten faktisk hjalp ham med at se, er omdiskuteret.
Efterhånden voksede også viden om lyset. Den græske lærde Ptolemæus undersøgte omkring år 150 e.Kr. lysets brydning. I 1000-tallet beskrev den arabiske matematiker og astronom Alhazen (Ibn al-Haytham) i sin „Bog om optik“, hvordan syn, spejling og lysbrydning hænger sammen. Hans værk blev oversat til latin og prægede optikken i middelalderens Europa.
Læsesten: middelalderens lup
I middelalderen læste især munke med såkaldte læsesten. Det var halvkugleformede, slebne stykker bjergkrystal eller beryl, som man lagde direkte på håndskriftet. Bogstaverne nedenunder så større ud. I 1267 beskrev den engelske franciskanermunk Roger Bacon, at små bogstaver kan forstørres med glas, der er slebet på den rigtige måde.
Hvornår blev briller opfundet? De første briller
De første briller blev lavet i slutningen af 1200-tallet i Italien. Det afgørende skridt: I stedet for at skubbe en linse hen over teksten satte man to slebne glas i en indfatning og holdt dem foran øjnene. Briller har altså eksisteret i godt 700 år. Fra Italien bredte opfindelsen sig hurtigt i Europa.
Hvor blev briller opfundet?
Italien regnes for brillens fødeland, men præcis hvor er ikke sikkert dokumenteret. Ofte nævnes Venedig med glasmagerøen Murano. De venetianske glasværker kunne fremstille særligt klart glas, som var nødvendigt til brilleglas. Kort efter opfindelsen havde Venedig allerede de første regler for fremstillingen.
Hvem opfandt briller?
Det vides ikke. Opfinderen af brillen er ukendt; sandsynligvis var det en håndværker, der sleb glas eller bjergkrystal. Navne, der senere er blevet nævnt som opfinder, er ikke sikkert dokumenterede.
Hvornår fik briller styrke?
Fra begyndelsen. Allerede de første briller havde udadbuede (konvekse) glas. Med dem kunne mennesker, der ikke længere så skarpt på nært hold, læse igen. Glas til nærsynede, som er indadbuede (konkave), kom senere, formentlig i 1400-tallet. Omkring samme tid fik bogtrykkerkunsten efterspørgslen efter briller til at stige.
Teorien kom i begyndelsen af 1600-tallet fra den hollandske lærde Snellius (1581–1626). Han beskrev brydningsloven, som stadig er et grundlag for beregningen af brilleglas.

Brilletyper gennem tiden
Nittebrillen: to glas og en nitte
De første briller var nittebriller. To indfattede glas med hver sit skaft blev forbundet med en nitte for enden af skafterne. Stellene var af træ, horn eller jern. Man holdt nittebrillen foran øjnene eller satte den på næsen. Stænger til ørerne fandtes endnu ikke.
Bøjlebrillen og Nürnberg-trådbrillen
Senere kom bøjlebrillen: et stel i ét stykke, hvor en buet bøjle over næsen forbandt glassene. Velhavende borgere og adelige fik den lavet af bronze eller jern. I Spanien blev store briller endda et statussymbol, og en næsebro af læder gjorde dem mere behagelige. I Nürnberg, et tidligt centrum for brillemagere, lavede man briller af en enkelt bøjet tråd, så de kunne fremstilles i store mængder.
Briller i 1700-tallet: endelig med stænger
Længe var det største problem at få brillen til at sidde fast: Den gled ned ad næsen eller klemte ubehageligt. Først i 1700-tallet slog briller med stænger, der ligger an mod hovedet, igennem. Dermed var grundformen for nutidens briller fundet. Fra samme tid stammer den bifokale brille; Benjamin Franklin regnes for dens opfinder.
Monokel, saksebrille og pincenez
Omkring år 1800 kom briller med ét glas på mode. Monoklen blev ikke båret på næsen, men holdt fast af musklerne omkring øjet. Især det fine selskab i Tyskland og England holdt af den. I Frankrig foretrak man saksebrillen, som man holdt foran øjnene i et håndtag og hurtigt kunne lade forsvinde igen. I 1800-tallet fulgte pincenez’en, en brille uden stænger, der sidder fast på næsen med en fjeder.
Kontaktlinser og plast: brillen i 1900-tallet
I slutningen af 1800-tallet kom de første kontaktlinser. De var lavet af glas og blev båret direkte på øjet. Bløde kontaktlinser kom først i anden halvdel af 1900-tallet. Læs mere i Kontaktlinser – se skarpt uden briller.
Også selve brillen ændrede sig. I 1900-tallet kom stel af plast som acetat til og gav nye former og farver. Fra midten af århundredet fulgte brilleglas af plast. De er lettere og går ikke så let i stykker som glas, og i dag er de fleste brilleglas af plast.
Brillens historie: tidslinje og sammenfatning
De vigtigste trin i brillernes historie i overblik:
| Tid | Udvikling |
|---|---|
| Oldtiden | Endnu ingen briller. Antikke forfattere beskriver, at en glaskugle fyldt med vand forstørrer skrift. |
| omkring år 150 e.Kr. | Ptolemæus undersøger lysets brydning. |
| 1000-tallet | Alhazen beskriver syn, spejling og lysbrydning i sin „Bog om optik“. |
| Middelalderen | Munke læser med læsesten af bjergkrystal eller beryl. |
| 1267 | Roger Bacon beskriver forstørrelse med slebne glas. |
| slutningen af 1200-tallet | De første briller opstår i Italien: nittebriller med konvekse glas til læsning. |
| formentlig 1400-tallet | Glas til nærsynede; bogtrykkerkunsten øger efterspørgslen. |
| senmiddelalder og tidlig nytid | Bøjlebrille i ét stykke, store briller i Spanien, Nürnberg-trådbrille. |
| begyndelsen af 1600-tallet | Snellius beskriver brydningsloven. |
| 1700-tallet | Briller med stænger slår igennem, desuden kommer den bifokale brille. |
| omkring år 1800 | Monokel og saksebrille er på mode. |
| 1800-tallet | Pincenez’en kommer frem, mod slutningen de første kontaktlinser af glas. |
| 1900-tallet | Stel og glas af plast, bløde kontaktlinser. |
| i dag | Briller i næsten alle former, farver og materialer, også som modetilbehør. |
Briller i dag: fra nødvendigt onde til modetilbehør
Længe blev briller set som et nødvendigt onde. I dag findes de i næsten alle former, farver og materialer, og mange bærer dem bevidst som modetilbehør. Nogle former minder om deres forgængere: Runde metalstel henviser til de første briller, kraftige plaststel til 1900-tallets mode. Både klassiske briller og nye designs har deres plads.
Hvilken form der passer til dit ansigt, kan du læse i Hvilken brille passer til din ansigtsform?. Skal du have dine første briller, eller er det længe siden sidst, begynder du med en synsprøve hos optikeren eller øjenlægen. Aktuelle briller finder du her:
Oakley CENTERBOARD (OX8163 816303)564,77 kr.
Oakley PITCHMAN R CARBON (OX8149 814902)909,62 kr.
Oakley HSTN RX (OX8139 813905)636,69 kr.
Ray-Ban Erika (RX7046 5365)539,28 kr.
Oakley PITCHMAN R CARBON (OX8149 814903)857,14 kr.
Oakley CENTERBOARD (OX8163 816301)564,77 kr.
Oakley PITCHMAN R (OX8105 810501)706,21 kr.
Tom Ford FT5294 0521.411,37 kr.Ofte stillede spørgsmål om brillens historie
Hvad var de første kontaktlinser lavet af?
Af glas. De første kontaktlinser fra slutningen af 1800-tallet var glasskaller, der blev båret direkte på øjet. Bløde linser af kunststof kom først i anden halvdel af 1900-tallet.
Hvornår blev solbrillen opfundet?
Farvede glas kendte man allerede tidligere. Som modetilbehør for mange slog solbrillen dog først igennem i 1900-tallet.
Hvor kommer ordet brille fra?
Fra mineralet beryl, som man i middelalderen sleb læsesten og glas af. Det danske ord er lånt fra nedertysk og går tilbage til „beryl“.




