Dansk
Deutsch
English
Svenska
Nederlands
Magyar
polski
Română
Österreich
Schweiz
Den 23. april er det Verdens Bogdag! En dag, som mange af os aldrig ville have været i stand til at fejre med begejstring uden vores læsebriller. Vores øjne skal arbejde hårdt for litteraturens skyld: Som fx dengang, hvor vi som børn læste under dynen med en lommelygte. Eller nu, hvor vi som voksne læser tykke romaner eller slæber vores e-bøger med overalt. Derfor fejrer vi en yderst spændende historie i dag: Den store bog om brillens oprindelse.
Kan du se noget?
Dette spørgsmål er sandsynligvis blevet stillet ganske ofte i middelalderen. Indtil den arabiske matematiker og astronom Ibn al-Heitam (også kendt som Alhazen) gjorde den banebrydende opdagelse i det 10. århundrede, at man kan se ting forstørret ved hjælp af en halvkugleformet linse lavet af bjergkrystal. Men det skulle tage et par århundreder, før videnskabsmandens resultater faktisk blev anvendt i praksis. Først i slutningen af det 13. århundrede, da Ibn al-Heitams bog ”Opticae Thesaurus” blev oversat til latin, udviklede italienske munke en såkaldt læsesten af bjergkrystalberyl – hvorfra navnet brille også stammer.
Sieh dir diesen Beitrag auf Instagram an
I begyndelsen måtte man nøjes med læsesten. Men kort efter blev de første linser indsat i trærammer af det berømte Cristalleri fra Murano – det verdensberømte glasværk nær Venedig. Brillen var født! I starten dog kun som læsehjælpemiddel til (gamle) langsynede mennesker. Dengang var det kun overklassen, der havde råd til briller. Hvilket ikke havde den store betydning, da flertallet af befolkningen slet ikke kunne læse endnu på det tidspunkt – og da slet ikke biblen på latin!
Lorgnettens indtog
I de efterfølgende århundreder blev opfindelsen udviklet yderligere. Linserne blev monteret i metalrammer, der enten blev holdt som en lorgnet (brille med næseklemme i stedet for stænger) eller fastspændt som en monokel foran et øje. Faktisk blev briller med stænger ikke opfundet før det 18. århundrede. Kortsynede mennesker måtte også vente længe på hjælp – det var først i det 16. århundrede, at konkave linser blev udviklet.
Brillens gennembrud
Vore dages briller kan takke den videre udvikling i 1920erne for sit udseende. Mangfoldigheden af former og farver har næsten ingen begrænsning, og vi kan vælge mellem tusinder af stel lavet af en bred vifte af materialer. Den tekniske udvikling af glaskvaliteten er også bemærkelsesværdig. Fx blev fremadbuede brilleglas konstrueret i år 1900 af den danske øjenprofessor Marius Tscherning og kort tid efter af den svenske Allvar Gullstrand. Hvilket betyder, at vi ikke længere skal dreje hovedet for at skifte synsretning. Denne opfindelse har den dag i dag en central betydning i øjenoptikken. Det samme har glas med glidende overgang (så vi kan læse med vores almindelige briller), glas med blåtlysfilter (så vi kan læse på skærme), kørebriller, sportsbriller og solbriller med UV-beskyttelse i alle regnbuens farver.
Et ægte vinderteam
I dag er briller ikke længere kun en hjælp til mennesker med synsproblemer. De er så meget mere! Især i det nye årtusinde har brillen udviklet sig fra at være et nødvendigt onde til at være et af de vigtigste modetilbehør i verden – også når vi er begravet i litteraturens verden. For at fejre Verdens Bogdag, anbefaler vi derfor, at du kaster et blik på vores VOOY-hylde. Her kan du få 2 par stilfulde briller til 1 lav pris! Så kan du både have et par liggende på natbordet – for vi læser jo stadig i sengen, ikke? – og et par på kontoret, i stuen eller i sommerhuset. Mulighederne er uendelige! Og Ibn al-Heitam ville uden tvivl hoppe og danse, hvis han vidste, at hans opfindelse giver så mange mennesker et klart syn og (læse)glæde.
