Dansk
Deutsch
English
Svenska
Nederlands
Français
Magyar
polski
Română
Österreich
Schweiz
“Bær Rolex på min arm, ik’ på grund af timing
bær day-date på min arm, kun på grund af Shining”
“Kør Lambo på Ku’damm, fordi den er hurtig
Bær brillen, ikke fra Louis, fordi den er lys”
Det er linjer som den tyske, self-made millionær Fler rapper på sit nummer Timining. Den, som har to kilo guld hængende om sin hals, ved hvad statussymboler er. Det, sangen vil sige, er klart:
Hvis man giver bunker eller endda hundredtusinder euro (eller schweiziske francs) for et luksusur, så handler det ikke længere om, hvor godt det fungerer. For man kan også få vist tiden på armbåndsure, som af og til kan fiskes ud af cornflakes-pakken. Godt nok bryster nogle ur-producenter sig med deres modellers præcision, men om ens armbåndsur om 300 år eller om tre millioner år mister et sekund, er næppe den udslagsgivende faktor, når købet skal besluttes.
Hvis det var det, det handlede om, så burde alle gå med et Apple Watch eller andre digitale ure. For de viser atomurets klokkeslæt. Den administrerende direktør for den schweiziske ur-producent IWC går endda så vidt at hævde, at der ikke er nogen mennesker, som behøver et mekanisk ur. Lyder det som om, han har en skrue løs? Det, der i første omgang lyder som forretningsskadelig “friendly fire”, er bare en harmløs konstatering. For hvis man vil vide klokken, så kan man bare kigge på sin telefon, instrumentbrættet i bilen eller det nærmeste kirketårn.
Ure behøves faktisk ikke, de begæres. Men hvordan kan det være?
Det handler om følelsesmæssig merværdi. I første omgang om status, da så godt som alle, der kender værdien af Rolex, Hublot eller Audemars Piguet, ved, at denne luksusvares bærer har klaret sig godt. I det mindste antager man det. Så det er ikke noget tilfælde, at markedet for forfalskede og brugte ure er så stort. Det er kun menneskeligt, at man ønsker at høre til der – også selv om man ikke har råd til det.
Sådan er det også med almindelige briller og solbriller. Hvis varenavnet Tom Ford, Gucci, Prada eller Versace er indgraveret i det forgyldte brillestel, så sender det et signal. (Hvis påskriften udelukkende fungerede som produktbetegnelse, så kunne den lige så godt befinde sig på indersiden.) Det samme gælder for solbriller fra Bvlgari, briller fra Givenchy og andet tilbehør fra Saint Laurent. Det, som bærer disse mærkers navne, bliver solgt.
Ud over Veblen-effekten (som forklarer, hvorfor statusobjekter er begærede) er der også snob-effekten. Den siger, at forbrugere først bliver opmærksomme på varer fra et vist niveau af eksklusivitet og derudover går ud fra, at den brede masse af forbrugere ikke anskaffer sig varen. Det sidstnævnte punkt opnås ved at holde udbuddet kunstigt lavt, fx ved at tilbyde begrænsede versioner eller produkter, som fremstilles af sjældne materialer. Og her bliver det spændende på ure-markedet:
Luksus er ikke nogen raketvidenskab. Eller hvad?
Formlen er enkel: Jo sjældnere materiale, desto eksklusivere produkt. Derfor er guld mere værd end plastik. Man kan imidlertid overgå de kendte ædelmetaller. Og det med råstoffer, der i ordets bogstaveligste forstand ikke stammer fra denne verden.
Hertil hører Mars- og meteoritsten, som urskiven på Rolex Cosmograph Daytona er fremstillet af. Ur-producenten Romain Jerome fra Genève har tage fascinationen af månen til sig, som har eksisteret lige siden menneskehedens fremkomst. Han brugte til at konstruere mærkets armbåndsure ud over dele fra rumfærgen Columbia, som landede på månen, fibre fra ISS-rumdragter og månestøv. Den første model fra den måne-inspirerede serie blev fremstillet i 2008 og er (naturligvis) begrænset til 1969 styk. Eksklusiviteten blev imidlertid lidt mindre, efterhånden som der blev lavet flere serier, men alligevel er mange varianter af dette enestående ur allerede udsolgte. (Og det for priser på 15.000 til 500.000 euro.)
Isbjerg forude!
Ligeledes designet af schweizeren Romain Jerome og som en del af DNA-kollektionen finder man Titanic-DNA Steampunk. Som navnet allerede afslører indeholder den dele fra Titanics skibsvrag. Det, som lyder makabert for nogle, kan ikke overgås, hvad angår eksklusivitet. For mens der hele tiden kommer mere stenmateriale til vores planet (størstedelen brænder op, når det kommer ind i atmosfæren), så findes den legendariske Titanic kun i et eksemplar på havets bund. Der bliver netop for tiden konstrueret en efterfølger, men om den ligeledes støder sammen med et isbjerg og synker, det kan man naturligvis ikke vide. Med stigende temperaturer i havene falder sandsynligheden i det mindste. Og dermed stiger materialets sjældenhed omvendt set, og det samme gør luksusurets eksklusivitet.
Disse ure udstråler “eksklusivitet
Urene af mærket Panerai indeholder radioaktive stoffer for at få urskivens elementer til at lyse i mørket. Da Guido Panerai i år 1915 tog patent på det lysende stof Radiomir, så tjente den praktiske anvendelse af at kunne aflæse klokkeslættet i mørket først og fremmest det italienske militær. Det bekymrede åbenbart ikke Forze Armate Italiane, at der i fremstillingsprocessen af urene blev anvendt radioaktivt radium, som er farligt for helbredet. I det mindste ikke indtil år 1950. Derefter anvendte Panerai et nyt lysende stof ved navn Luminor, der godt nok også indeholdt en radioaktiv isotop, men alligevel var mindre skadelig. I dag anvender man udelukkende det sikre Superluminova. Men urene udstråler stadigvæk eksklusivitet.
Der er noget “ædelt” i ædle træsorter
At træ kan være et meget ædelt materiale, er ikke nogen hemmelighed. Hvis man ejer møbler af ege-, valnødde- eller kirsebærtræ, så ved man, hvad jeg taler om. Når man fremstiller ure, så er træ et mere sjældent forarbejdet materiale. Det skyldes, at det er nemt at forandre/forme, men skal bearbejdes intensivt for at udbedre svage steder med henblik på styrke og en lang levetid. Dermed er det kun ur-producenter, som behersker ægte håndværkskunst, der kan tillade sig den slags eksperimenter.
Det schweiziske luksus-urmærke Parmigiani Fleurier hører helt sikkert til dem og bragte med Fleurier Tonda Woodstock, det første ur på markedet, som har påpasselig intarsia i træ på urskiven. Den sindrige udsmykningsteknik består i, at elementer af træ på en plan flade bliver lagt i og oven på hinanden på en måde, så der igen opstår en plan flade, der indeholder indlejringer med forskellige farver og strukturer. Da overfladen i tilfælde af en urskive er utroligt lille, så kommer processen til at være meget krævende og kompliceret. På Parmigiani Fleurier Tonda Woodstock befinder der sig over 50 enkelte elementer af træ på urskiven.
//www.instagram.com/p/49VgApAeXa/?utm_source=ig_share_sheet&igshid=uo9akdjmzlt1&fbclid=IwAR0JebDVb6NshSoMvnuhaueXl8N1kOF1ydTVY05ys00VPyyai2q6SfrIeng
Fra takt til tik
Ur-teknik og motorsport har altid levet i en frugtbar symbiose. Ur-producenter har bl.a. få opgaven at fremstille tidsmålere til racerløb. Og de bliver omvendt set inspireret af sportsvognenes dynamik og teknik. Sammenspillet opmuntrede også brødrene Alexander og Dominik Kuhnle til i år 2001 at grundlægge virksomheden Scalfaro, som designer ure med motorsport-look og samtidigt anvender originaldele fra legendariske biler som Ferrari 250 GTO, Mercedes 300SL Gullwing eller Porsche 917. Til dels samarbejder Scalfaro til det formål endda med anerkendte bildesignere som Hans Mezger, der har udviklet motorerne til Porsches Le Mans-vogne.
På trods af meget forbløffende eksemplarer fra urenes verden så forbliver solbriller dog det mest populære modetilbehør, og de kan ligeledes være meget fornemme. Som det også er tilfældet med ure, så er der her en forbindelse til motorsporten. Virksomheden Porsche Design opstod i 1972 også med inspiration fra racerbilerne og producerer ud over klassiske modeprodukter og bagagetasker bl.a. ure og briller. Solbrillerne fra Porsche Design nyder på grund af sine flotte former stor popularitet, der kan føres tilbage til sportsvognsikonets enestående karakter.
I Carreras tilfælde tænker de fleste sandsynligvis også på sportsvogne fra Stuttgart-Zuffenhausen. Det mærke fremstiller imidlertid sportsartikler, der havde sine begyndelse i produktionen af sportsbriller og skibriller. I dag er Carrera en af de vigtigste producenter af solbriller til mænd og kvinder. Mærkets navn stammer fra spansk og betyder “racerløb”, dog refererer det ikke til den ikoniske model fra Porsche, men fandt inspiration fra den tids vel nok farligste løb i verden. Det seks dage lange Carrera Panamericana fejrede fuldførelsen af Pan-American-Highway, hvilket også forklarer forbindelsen til motorsporten.
Hvad materialerne angår, så hører solbriller af metal og solbriller af kunststof til klassikerne. Inden for begge typer materialer er der imidlertid ædlere varianter. For eksempel er der solbriller af titanium, som er markant stærkere og har et mere robust materiale end andre almindeligt anvendte metaller. Solbriller af aluminium er særligt lette. Og hvis solbrillerne skal være lette og robuste, så anbefaler vi solbriller af kulfiber (Ray-Ban Carbon Fibre). Dette kulfiberforstærkede kunststof er godt nok dyrt, men kan til gengæld tilbyde et utroligt behageligt produkt. Desuden er mottoet jo ikke “Den, der sparer, har”, men “SEE AND BE SEEN“! 😉
Leave a Comment